Rejseforsikring
Hvis du har planer om at tage på ferie, er det en rigtig god ide først at undersøge, om du har behov for at tegne en rejseforsikring. Husk at undersøg om en almindelig forsikring dækker dine ønsker for ferien fx i forbindelse med ekstremsport.
Når du skal på ferie, er det vigtigt at undersøge, hvilken
rejseforsikring du har brug for at tegne. Du skal sørge for, at forsikringen dækker netop det, du har behov for. Når du tager på ferie i Europa af op til en måneds varighed, vil du automatisk være dækket af den offentlige rejsesygesikring - det gule sygesikringsbevis. Den offentlige rejsesygesikring gælder kun i Europa og tilstødende lande, kun i én måned og kun ved rene ferierejser. Den offentlige rejsesygeforsikring dækker bl.a. en evt. hjemtransport i forbindelse med sygdom. Ved rejser af over en måneds varighed er det derfor en nødvendighed at tegne en rejseforsikring, hvis du vil undgå at stå tilbage med en eventuel regning for lægehjælp mv. Det kan koste meget dyrt at glemme at tegne en forsikring.
Undersøg præcis hvad din rejseforsikring dækker
En rejseforsikring dækker ikke nødvendigvis behandlingen af kroniske lidelser, som var til stede før afrejsen. Du skal desuden være opmærksom på, at hvis du bliver skadet, mens du dyrker en ekstremsport, – fx dykning, riverrafting, bjergbestigning eller svæveflyvning – dækker en normal rejseforsikring ikke. Det kan derfor være en god ide at overveje, hvilke aktiviteter du vil give dig i kast med på ferien og forsikre dig derefter. Hvis du rejser meget, kan det betale sig at tegne en årsrejseforsikring, som du vil være dækket af på et ubegrænset antal rejser i løbet af et år. Hvis du har en ganske almindelig indboforsikring, dækker den ofte omkostningerne i forbindelse med mistet eller bortkommet bagage, privatansvar og retshjælp for rejser af indtil tre måneders varighed både i Europa og resten af verden. Det er derfor ikke altid nødvendigt at tegne en rejseforsikring for disse situationer, hvis du rejser i mindre end 3 måneder. Men du bør alligevel undersøge, om du ønsker dækning for andre ting eller situationer.

