Bådforsikring

Det er vigtigt at have en bådforsikring - hvis din båd bliver bestjålet, hvis du skader andres både eller hvis der sker en ulykke - på havet eller i havnen.

I Danmark er du ikke forpligtet ved lov til at have en bådforsikring, men det anbefales. De fleste havne og sejl- og motorbådsklubber kræver, at bådejere har en ansvarsforsikring: Der findes forskellige typer bådforsikringer,du kan købe til din båd:
1. en ansvarsforsikring, er en bådforsikring der dækker de skader, du evt. kan forvolde andre og deres ejendom.
2. en kaskoforsikring, der dækker skader på båden, dens faste tilbehør, det udstyr, der er sædvanligt i en båd samt de ombordværendes personlige ejendele
3. en retshjælpsdækning, der giver økonomisk støtte til bådejere i forbindelse med visse private retssager
4. en sejlerulykkedækning, der dækker eventuelle personskader med et vist beløb i forbindelse med invalidering eller død. Forsikringen dækker under sejlads, når båden ligger i havn eller for anker, og når besætningen går til og fra borde. De forskellige forsikringsselskaber har forskellige tilbud og pakkeløsninger, der kan gøre det billigere for dig at kombinere netop den dækning, din båd skal have.

Læs betingelserne for din bådforsikring grundigt


Det er vigtigt, at læse de forskellige forsikringsselskabers betingelser grundigt igennem når du skal anskaffe dig en bådforsikring, så du er klar over, helt nøjagtigt hvilke skader, det selskab du vælger, dækker. Du bør være opmærksom på, at mange bådforsikringer kun dækker nogle bestemte geografiske områder som fx de danske, norske, svenske, finske og tyske farvande, typisk målt ud fra breddegrader.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med spændende artikler og gode tilbud på rejser.
 
Tilmeld   Afmeld
Nu 14.353 modtagere.


Populære sider


RSS | © HEPHEY 2002 - 2007

Bådforsikring
Her er du  :   Rejser   >  Rejseforsikring   >  Bådforsikring