Rundrejse i ThailandPå en rundrejse i Thailand kan du nyde landets alsidighed og smukke natur til det yderste. Du kan rejse fra det bjergrige nord, igennem det frodige centrale Thailand, videre mod sandstrandene i syd. En rundrejse i Thailand er en oplevelse for livet.Rundrejse i det nordlige og centrale ThailandPå en rundrejse i Thailand kan du nå at se det bedste af landet. Lander man i Bangkok, er det, det mest naturlige sted at starte. For at se de vigtigste attraktioner i Bangkok, og for at opleve stemningen i byen, anbefales det at bruge mindst 2-3 dage i Bangkok, hvor du ikke må gå glip af Grand Palace, Wat Pho og Wat Arun. Fra Bangkok kan man tage til det nordlige Thailand, til byen Ching Mai, hvor du kan nyde området og de smukke junglebevoksede bjerge. Gå ikke glip af Wat Doi Suthep templet, der ligger i 1000 meters højde på toppen af det stejle Doi Suthep-bjerg. I Mae Hong Son-provinsen, i det nordlige Thailand, har man mulighed for at besøge stammefolk, eksempelvis Karen-folkets langhalse, hvor de går med messingringe rundt om halsen. Tager man til det centrale Thailand kan man nyde det forholdsvis flade landskab. Her kan man bo i en træhytte i en af de små landsbyer og tage på hyggelige cykelture i naturen. I det centrale Thailand kan man køre med dødens jernbane over den berømte bro over floden Kwai. Inden man tager videre på sin rundrejse til det sydlige Thailand, skal man besøge Tiger templet, hvor munkene passer på tigrene, hvis antal ellers er vigende, samt besøge Sai Yok og prøve elefanttrek. Phuket og det sydlige ThailandDet sydlige Thailand byder på mange herligheder, men området er nok mest berømt for smukke sandstrande. Phuket er et af de mest populære turistmål i Thailand, for her kan man ligge på stranden dagen lang og feste vildt hele natten. Har man interesse for dykning er området omkring Phuket et godt sted for spændende undervandsoplevelser. Øerne i golfen, Ko Samui og Ko Phangan er også gode feriemål. På en rundrejse i Thailand skal man ikke gå glip af Nationalparken Khao Sok, for her kan man opleve en del af landets smukkeste natur. Bevæger man sig længere mod syd, tættere på den Malaysiske grænse, kan man besøge Hat Yai, en by, der byder på gode shoppingmuligheder, men ikke så mange kulturattraktioner. Der er mange gode oplevelser at hente på en rundrejse i Thailand, og de her nævnte er kun er brøkdel af, hvad man kan opleve i smilets land. |
Nyhedsbrev
Modtag vores nyhedsbrev med spændende artikler og gode tilbud på rejser.
Nu 14.353 modtagere.
Populære sider
|
