Campingpladser i TjekkietTag på spændende camping og overnat på en af de mange campingpladser i Tjekkiet. Mange af campingpladserne ligger i fredfyldte og naturskønne områder. Du skal bare undersøge forholdene på forhånd, da der kan være stor variation i faciliteterne.Generelt om campingpladser i TjekkietForholdene på campingpladser i Tjekkiet kan variere meget. Ønsker man en høj standard, lig med den danske, skal man vælge en af de internationale campingpladser, der naturligvis er lidt dyrere end de nationale. Når man vælger en campingplads skal man være opmærksom på et par ting. Ikke alle campingpladser har badefaciliteter, og nogle steder har de kun et fælles omklædningsrum. Toiletpapiret hænger, i nogle tilfælde, uden for selve toilettet, og mange campingpladser gør brug af et anderledes elstik end det danske, dvs. et stik med to ben og et hul. Og sidst, men ikke mindst, er der ikke købmand eller kiosk på alle campingpladser. Vær opmærksom på at man ikke må overnatte udenfor offentlige campingpladser, hverken i telt eller campingvogn. Serviceniveauet på campingpladserne bliver dog bedre og bedre for hver sæson, og inden længe vil det uden tvivl være på samme niveau som på de danske pladser. De mest moderne campingpladser finder man omkring Prag. Spændende camping i TjekkietDer er rigtig mange campingpladser i området omkring Prag. Vælger man at overnatte på en campingplads nær Prag, kan man kombinere en storbyferie med campingferie og nyde det bedste fra begge verdener. Prag er dog langt fra det eneste, der er at se i Tjekkiet. Der findes en del campingpladser i landlige omgivelser i Tjekkiet, hvor man kan nyde den smukke fredfyldte natur. Skal man have børnene med på camping, kan man vælge en campingplads i nærheden af en sø, så børn og voksne kan komme i vandet. Campingpladsen Beroun ligger i et naturskønt område ved Berounka-floden, i kort afstand fra Prag, og det er en børnevenlig campingplads med nyopførte faciliteter. Campingpladsen Mattays er også meget børnevenlig, og den er beliggende lidt syd for Prag, ved floden Moldau. Der er et svømmebassin ved siden af campingpladsen, og der optræder også tit kunstnere med levende musik om aftenen. |
Nyhedsbrev
Modtag vores nyhedsbrev med spændende artikler og gode tilbud på rejser.
Nu 14.353 modtagere.
Populære sider
|
