Billige rejser til Thailand

Det er blevet nemmere at finde billige rejser til Thailand. Bedst er det at rejse udenfor perioden november til februar. Har du allerede fundet en flybillet, men mangler en rejsearrangør, kan du med fordel benytte dig af de lokale rejsebureauer.

Billige rejser til Thailand i regnperioden

Man finder de fleste billige rejser til Thailand i perioden juni til oktober, det er lavsæson og regnperiode. Det betyder dog ikke, at man ikke kan få en god ferie, for man skal eksempelvis bare undgå Phuket, hvis man vil en tur på stranden. I denne periode er bølgerne høje og strømmen stærk i det område, så al badning i havet frarådes, og ofte bliver dagsture til Phi Phi Islands og andre nærliggende øer aflyst på grund af vejret. Selv om det er regnperiode, betyder det ikke, at det regner hele dagen. Man kan godt få sol, men der kan være skyet, og der kommer kraftige regnbyger ind imellem. Efter sigende er der forholdsvis godt vejr på Samui i denne periode, og i den vestlige del af landet. I det bjergrige område i den nordlige del af landet kan regnbygerne vare i længere tid, og der kan forekomme jordskred og oversvømmelser.

Rejs billigt til Thailand

Leder man efter billige rejser til Thailand finder man dem ofte på internettet. Her kan man finde gode tilbud fra de forskellige flyselskaber og rejsebureauer. Der er mange forskellige bureauer, der arrangerer rejser til Thailand. Nogle af de mindre bureauer kan være billige, og de arrangerer ofte anderledes og mere personlige rejser. Vær dog opmærksom på rejsebureauernes kvalitet, da den kan variere meget, og husk at læse det, der står med småt. Kan man rejse med kort varsel, kan en afbestillingsrejse være en billig løsning. Har man fået fat i en billig flybillet, men mangler et billigt hotel, kan man også finde det online. Her finder man tit gode tilbud, og man får ofte diverse rabatter ved at bestille online. Har man ikke fundet et rejsebureau, der passer til ens budget, skal man ikke fortvivle, for i de mest populære turistområder i Thailand ligger turistbureauerne, som perler på en snor. De er klar til at strikke en begivenhedsrig dag sammen for dig, og de har ofte fordelagtige tilbud. Derudover har de lokale rejsebureauer et godt kendskab til området, hvor de kan udpege de mindre populære, men muligvis meget interessante attraktioner.



Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med spændende artikler og gode tilbud på rejser.
 
Tilmeld   Afmeld
Nu 14.353 modtagere.


Populære sider


RSS | © HEPHEY 2002 - 2007

Billige rejser til Thailand
Her er du  :   Rejsemål   >  Thailand   >  Billige rejser til Thailand