Busrejser til Berlin

Der er gode muligheder for at finde billige busrejser til Berlin, man skal bare se sig godt for, fordi mulighederne er uendelige. At køre med bus er en billig, nem og sjov måde at rejse på, det er bare om at få pakket tasken og hoppe på bussen.

Billige busrejser til Berlin

Mange rejseselskaber byder på busrejser til Berlin, og man kan vælge mellem mange forskellige løsninger. Nogle tilbyder kun kørsel, mens andre tilbyder pakkeløsninger, hvor alt er inklusivt, dvs. selve rejsen, hotel, underholdning og sightseeing for kunderne, alt arrangeret af selskaberne. Busrejser er som regel billige, og hvis man er heldig at finde restpladser eller afbudsrejser, kan man rejse til Berlin for omkring 150 kroner! Der er rigtig mange busselskaber, der kører fra København, men der er også mulighed for busafgange til Berlin fra andre steder i Danmark. Eksempelvis i Odense, Vejle, Århus og Ålborg. Turen til Berlin tager omkring 7 timer fra København, og omkring 9 timer fra Århus. Derfor kan det anbefales at tage lidt underholdning med på turen, og det kan være en rigtig god idé at tage en guide om Berlin med, for så kan man planlægge, hvad man vil se, når man ankommer, alt sammen imens buschaufføren tager sig af kørslen.

Aktiviteter i bussen

Busrejser er kendte for at være særdeles gode, når man vil lære nye mennesker at kende. Man falder naturligt i snak med sine medrejsende, og især, hvis man deltager i en grupperejse, der er skræddersyet efter aldersgrupper, interesser eller lignende. Busrejser er derfor oplagte for folk, der rejser alene. Her bruger man mere tid sammen med sine medrejsende end i en flyvemaskine, og man har bedre mulighed for at lære dem at kende, inden rejsen er ovre. En anden fordel ved busrejser er, at man kan nyde landskabet, slappe af eller sove, og man slipper for selv at skulle køre. Faciliteterne i busserne varierer meget, og derfor kan det anbefales at undersøge disse inden afrejsen. For eksempel byder de moderne busser på lang afstand mellem sæderne, individuelle læselamper, god solafskærmning eller tonede ruder og fjernsyn, samt meget mere, mens mange ældre busser har mindre gode faciliteter. Har man mulighed, og råd, til at rejse med en VIP bus til Berlin, er det noget, der skal prøves. I en VIP bus sidder man i læderbetrukne, komfortlænestole, og har, blandt andet, adgang til fadølsanlæg, god kaffe og ordentlige toiletfaciliteter.



Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med spændende artikler og gode tilbud på rejser.
 
Tilmeld   Afmeld
Nu 14.353 modtagere.


Populære sider


RSS | © HEPHEY 2002 - 2007

Busrejser til Berlin
Her er du  :   Rejsemål   >  Tyskland   >  Busrejser til Berlin