Berlin – Shopping i BerlinDet er en nydelse at tage på shopping i Berlin, for der er lange åbningstider i mange butikker, og man kan finde alt, hvad hjertet begærer. Flotte shoppingcentre, spændende designvarer, farverige markeder og uendelige pladebutikker.Luksuriøse shoppingmuligheder i BerlinTager man på shopping i Berlin, skal man ikke tænke for meget over åbningstiderne, for de fleste større butikker holder åbent fra 10-20, mandag til lørdag, men om søndagen er åbningstiderne dog mere begrænsede. Har man lagt penge til side til shoppingturen i Berlin, er der mange muligheder for eksklusiv shopping i byen. Friedrichstrasse og Kurfürstendamm byder på mange af de berømte designbutikker, blandt andet Armani, Gucci og Boss. Alternativ mode fra berlinske designere finder man omkring Hackescher Markt. Næsten hvert kvarter i Berlin har et shoppingcenter, og de største er Galeries Lafayette i Friedrichstrasse og KaDeWe (Kaufhaus des Westens) på Wittenbergplatz. KaDeWe er blevet udråbt som Berlins bedste shoppingcenter, og er et af Europas største. Her kan man finde alt mellem himmel og jord. Centeret er dog især berømt for den fantastiske madafdeling, der fylder hele 6 sal. Der kan man købe og smage lækkerier fra hele verden, varer, der bliver fløjet ind hver dag. Alternativ shopping i BerlinDer er mange forskellige markeder i Berlin, hvor man kan gøre et kup. Det største loppemarked i Berlin er placeret på Strasse des 17. Juni. Markedet er delt i to, hvor man på den ene side kan finde bøger og antikviteter, og på den anden tøj, smykker, kunst og håndværk. Dette marked er dog ikke særlig billigt, og hvis man vil handle billigere, skal man besøge Treptower Hallentrödel eller Berliner Stadtreinigungsbetriebe. Markederne er som regel kun åbne i weekenderne, og det bedste tidspunkt for markedsbesøg er lørdag formiddag. Har man lyst til at købe designervarer, kan berlinsk design fås til overkommelige priser omkring Prenzlauer Berg, Kreuzberg og Friedrichshain, hvor mange unge designere har butikker. Berlin er derudover berømt for et hav af pladebutikker, hvor man kan finde alle slags musik, men dog især techno. De fleste musikbutikker findes omkring Mitte. Leder man efter musik, tøj eller andet, kan man finde det hele på shopping i Berlin, man skal bare være opmærksom på, at mange af de mindre butikker kræver kontant betaling. |
Nyhedsbrev
Modtag vores nyhedsbrev med spændende artikler og gode tilbud på rejser.
Nu 14.353 modtagere.
Populære sider
|
