Hotel i Bangkok

Bo på et luksuriøst hotel i Bangkok til billige penge og nyd livet, eller bo på et billigt hotel, som er tæt på at være gratis. Men, vælg et hotel i Bangkok med omhu, da det kan have stor indflydelse på, hvor fornøjelig rejsen bliver.

At vælge et hotel i Bangkok

Det er mange hoteller at vælge imellem i Bangkok. Her kan man finde nogle af de fineste hoteller i verden, men også de mest afskyelige og elendige hoteller. Det er nemmest at søge på hoteller efter placering, og derefter vælge et, alt efter hvilken standard man ønsker. Når man vælger et hotel i Bangkok er det en god ide at vælge et, der ligger tæt på en skytrain, metrostadion, eller tæt på floden, for det gør det meget nemmere at færdes rundt i byen. Vil man have det bedste ud af rejsen, kan det anbefales at vælge et hotel med aircondition på værelset, adgang til svømmebassin, og et hotel, der tilbyder morgenmad, enten inklusiv i prisen eller til et lille ekstra beløb. Bangkok er en hektisk by, og det kan være svært at finde steder, hvor der serveres almindelig morgenmad. Det kan også anbefales at vælge et værelse, der ikke ligger i stueetagen, både for sikkerhedens skyld, og for at slippe for krybdyr. Undersøg derudover altid hotellets toilet- og badefaciliteter.

Billige hoteller i Bangkok

Leder man efter et billigt hotel i Bangkok er der bedst at lede i Khao San Road-området eller i Yaowarat (Chinatown). Kaho San Road er også kendt som backpacker området, og her finder man billige hoteller overalt, og området ligger kun et stenkast fra floden. Inden man vælger et hotel i dette område, kan det stærkt anbefales, at man får lov til at se værelset, og det kan også betale sig at afprøve airconditionanlægget. Det er en fordel at vælge et værelse væk fra gaden, og et, der ikke har alt for store vinduer, ellers bliver det for varmt. Man skal være opmærksom på, at i Khao San Road-området er der mange prostituerede og småkriminelle, der prøver at snyde turisterne. Det er dog, som regel, et ufarligt sted at bo, man skal bare smile høfligt og gå forbi, når der er nogen, der henvender sig til en. I Yaowarat skal man tage samme forbehold som i Khao San Road. I Yaowarat er der dog lidt færre turister end i Khao San Road og dermed også færre prostituerede. Vil man bo på et hotel med lidt højere standard, kan man finde et i Sukhumvit Road-området, som er shopping-området i Bangkok. Her finder man hoteller i alle prisklasser og standarder.

Bangkoks fineste hoteller

Bangkoks fineste hoteller finder man i Rattankosin-området. Her finder man blandt andet Oriental Bangkok og Peninsula Bangkok. På begge disse hoteller er servicen i top og faciliteterne fantastiske. På et fint hotel i Bangkok kan man forvente en velkomstdrink, nogen til at bære tasker og kufferter op på værelset, god morgenmad, og et smukt værelse, ofte med god udsigt. I Rattankosin-området finder man Bangkoks mest berømte seværdigheder, som Grand Palace og Wat Pho. Hotellernes gode placering tæt på disse seværdigheder er med til at presse priserne opad, men det er dog stadigvæk forholdsvis billigt at bo på et luksuriøst hotel i Bangkok i forhold til andre store byer i verden. Man skal nok forvente at betale op til 1600 kroner per nat.



Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med spændende artikler og gode tilbud på rejser.
 
Tilmeld   Afmeld
Nu 14.353 modtagere.


Populære sider


RSS | © HEPHEY 2002 - 2007

Hotel i Bangkok
Her er du  :   Rejsemål   >  Thailand   >  Hotel i Bangkok