Camping i UngarnTag på camping i Ungarn, det er billigt og faciliteterne er i orden. Bo ved Ungarns riviera, Balatonsøen, eller kombinér storbyferie med campingferie, og tag på camping i Budapest.Camping ved Ungarns rivieraNår man siger camping i Ungarn, tænker de fleste på Balatonsøen. Søen byder på gode bademuligheder, og et væld af forskellige aktiviteter for hele familien. På sydsiden er søen meget børnevenlig, lavvandet med lange sandstrande. På nordsiden er der lidt roligere omgivelser, med gode vandremuligheder i det smukke landskab. De fleste campingpladser ligger på søens nordside. Her kan man vælge mellem hele elleve forskellige campingpladser, hvor den mest kendte er camping Füred, der samtidig er den største campingplads ved Balatonsøen. Her finder man gode legefaciliteter til børnene, solbeskinnede- og skyggefulde pladser, forskellige vandsportsmuligheder, og der arrangeres dykkerkurser for interesserede. Alle campingpladserne omkring Balatonsøen er moderne, med talrige restauranter, legepladser og et stort udbud af aktiviteter, som f.eks. golf, tennis og vandsport. De fleste pladser har åbent fra starten af maj og lukkes i slutningen af september. Enkelte åbner dog allerede i starten af april og lukker først i slutningen af oktober. Tager man på camping ved Ungarns riviera i højsæsonen, skal man være forberedt på trængsel. Camping i Ungarns hovedstadDu kan kombinere camping med storbyferie og tage på camping i Budapest. Campingpladserne i Ungarn er ikke så moderne som campingpladserne i, for eksempel, Italien eller Frankrig, dog med undtagelse af pladserne omkring Balatonsøen, som er top-moderne. De fleste campingpladser har dog varmt vand og el. Det er godt at undersøge faciliteterne på forhånd, hvis man har mulighed for det. Undersøg, for eksempel, om der er legepladser til børnene, eller om man skal betale ekstra for at komme i bad. Campingpladserne i Budapest ligger cirka 7-10 kilometer fra centrum. Her skal nævnes Romai camping, der er Budapest´ største campingplads. Her er der legefaciliteter til børn, restaurant og svømmebassin, og pladsen ligger tæt på en metrostadion, så det er nemt at komme ind til byen. Zugligeti Camping er en lille hyggelig campingplads på Budasiden af Donau, den har åbent fra marts til november. Der er et begrænset udbud af aktiviteter på denne campingplads, men der er en god restaurant og man bor i smukke omgivelser. Er du på motorcykeltur gennem Europa, er det oplagt at overnatte på Biker camping i Budapest, hvor man kan møde en masse andre motorcykelrejsende. Pladsen er lille, men ligger tæt på en metrostadion og byder på en bar for de tørstige. |
Nyhedsbrev
Modtag vores nyhedsbrev med spændende artikler og gode tilbud på rejser.
Nu 14.353 modtagere.
Populære sider
|
