Vandrehjem i Sverige

En ferie på et af de mange vandrehjem i Sverige giver dig mulighed for at opleve Danmarks naboland på nærmeste hold og for at dyrke netop de aktiviteter du er mest interesseret i. Du finder bl.a. forlystelsesparker og kulturelle tilbud.


Bo billigt på vandrehjem i Sverige


Prøv noget nyt og hold din næste ferie på et vandrehjem i Sverige. Når du bor på et af vandrehjemmene i Sverige kan du vælge enten at tage familien med, holde ferie med vennerne eller forkæle dig selv med et ophold i dit helt eget selskab. Vandrehjemmene er et billigt alternativ til de mange hoteller i Sverige, og du kan let spare flere hundrede kroner pr. nat ved at vælge at bo på vandrehjem fremfor hotel. Hvis du heller ikke ønsker at slutte dig til campinglivets trofaste skare, har du med et ophold på et vandrehjem muligheden for at holde en budgetvenlig ferie uden at risikere at skulle vågne radbrækket op i et utæt telt efter en nat på en meget flad luftmadras. Det er utroligt nemt at booke plads på et af vandrehjemmene på nettet, men du kan også undersøge udbuddet i et katalog.

Vandrehjem i Sverige giver kulturoplevelser


Når du bor på vandrehjem i Sverige kan du finde et sted nær hovedstaden Stockholm og opleve en af Europas smukkeste hovedstæder på nærmeste hold. I Stockholm kan du bl.a. se den svenske konges residens og nyde en kop kaffe på en af de mange hyggelige cafeer. I Lund kan du opleve Nordens ældste og største ærkebiskopkirke, Lund Domkirke. I kirken finder du bl.a. det meget berømte middelalderur, der spiller dagligt på bestemte tidspunkter. Uret er fra ca. 1424 og når det spiller, kan du se en scene fra krybbespillet træde frem.

Tag til Sverige for børnenes skyld


Besøg Vimmerby når du og familien bor på vandrehjem i Sverige og oplev alle Astrid Lindgrens universer samlet i en fantastisk eventyrby. Her har I mulighed for at møde de berømte figurer og gå rundt i miniatureudgaver af bl.a Villa Villekulla, hvor Pippi huserer, Bullerbyen, hvor I kan møde Lisa og alle hendes venner og Mattisborgen, hvor den seje røverdatter, Ronja, bor. Vimmerby er et sikkert hit hos børn og barnlige sjæle! Når du tager på vandrehjem i Sverige er du sikret en uforglemmelig oplevelse, uanset hvad du vælger at bruge din tid på.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med spændende artikler og gode tilbud på rejser.
 
Tilmeld   Afmeld
Nu 14.353 modtagere.


Populære sider


RSS | © HEPHEY 2002 - 2007

Vandrehjem i Sverige
Her er du  :   Vandrehjem   >  Vandrehjem i Sverige