Mobilhome i KroatienEt mobilhome i Kroatien tæt på en af de fantastiske strande er en perfekt ferieform for dig, der elsker at dase i solen, men der er også masser af muligheder, hvis du ønsker en mere aktiv ferie eller gerne vil bo nær en storby.Hvis du vælger at holde ferie i et mobilhome i Kroatien er du næsten garanteret sol, varme og afslapning. Med et mobilhome som din base kan du nyde luksuscampinglivet, der bl.a. indebær, at du ikke behøver dele campingpladsens toiletter med alle de andre campister - for du har dit eget bad og toilet! Du behøver heller ikke at stå og svede i et eller andet mere eller mindre uhygiejnisk fælleskøkken: Dit mobilhome er naturligvis også udstyret med et dejligt mini-køkken! Du behøver heller ikke vågne kl. 5 hver morgen fordi fuglene begynder at synge og solen står op, som det ofte er tilfældet i et telt, for du har din egen seng i dit mobilhome, som selvfølgelig også er udstyret med gardiner. Sol og strand med mobilhome i KroatienKroatien byder på en overflod af smukke strande – fortrinsvist med klipper, men du kan dog også være heldig at finde frem til en campingplads der ligger nær ved en af de dejlige sandstrande. Der er også mange hyggelige fiskerbyer i Kroatien, hvor du kan opleve den ægte kroatiske stemning og nyde en frisk, sprødstegt fisk i solnedgangen. Hvis du dyrker det naturlige, er Kroatien måske også lige noget for dig: Lej et mobilhome på en nudistcampingplads og oplev selv, hvorfor Kroatien er et af de mest populære nudistlande i verden. Besøg Dubrovnik i KroatienDubrovnik er en af Kroatiens smukkeste kystbyer, der ligger gemt bag en bymur. Byen er bestemt et besøg værd, og den gamle bykerne er næsten blevet forskånet for ødelæggelser fra krigens tid, så her kan det gamle Kroatien opleves: Paladser og fantastiske søjlegange giver et indblik i en storslået historie. Byen er desuden bilfri, så her kan du trække vejret helt frit. Der er også et væld af hyggelige fortovscafeer og dejlige restauranter, så du kan let få et par dage til at gå i Dubrovnik. Et mobilhome i Kroatien giver dig de bedste muligheder for at opleve den kroatiske stemning i de hyggelige byer. Besøg Spilt med mobilhome i KroatienDu kan også vælge at besøge Split, der ofte bliver karakteriseret som byen du skal se, hvis du er blot det mindste historieinteresseret. Så lej et mobilhome tæt på Split og oplev levn helt tilbage fra oldtiden. Split har også en imponerede domkirke, som bestemt er et besøg værd. Lidt uden for Split ligger et arkæologisk udgravningssted i Salona, der frister mange til at kigge forbi og snuse til fortiden. Kroatien er desuden et relativt billigt land at holde ferie i endnu, så der er faktisk ikke nogen god grund til ikke at leje et mobilhome i Kroatien. |
Nyhedsbrev
Modtag vores nyhedsbrev med spændende artikler og gode tilbud på rejser.
Nu 14.353 modtagere.
Populære sider
|
