Campingpas

Et campingpas er en nødvendighed, hvis du ønsker at campere på en godkendt dansk campingplads. Det er hverken dyrt eller besværligt, så nemmere kan det vel næppe blive.

Mange vælger at holde sommerferie på en af de mange danske campingpladser, hvilket ikke kræver så meget andet end et campingpas. Campingpasset kan købes, når du ankommer til den første campingplads på din rute eller på de lokale turistbureauer. Det er nu også muligt at bestille campingpasset over nettet, hvilket kan spare dig for at stå i kø og vente på at få passet udstedt, når du ankommer til pladsen. Når du bestiller campingpasset på nettet, får du det tilsendt og skal således blot medbringe det, når du tager på ferie. Danmark har i samarbejde med Finland, Sverige og Norge en fælles campingpasordning - Camping Card Scandinavia -, således at du med det samme campingpas i hånden kan feriere i alle fire lande. Skandinavien har et stort udvalg af campingpladser og det er spændende at rejse rundt i de forskellige lande.

Et campingpas er nødvendigt


Et campingpas gælder sædvanligvis for et helt kalenderår, men det er også muligt at købe et såkaldt transitpas, der kun er gyldigt for en enkelt overnatning. Prisforskellen er dog så lille, at hvis du på et helt år overnatter mere end fire gange på en campingplads, kan det bedst betale sig at anskaffe et rigtigt campingpas. Det er nødvendigt at have et campingpas for at kunne opholde sig på en af de godkendte campingpladser, men prisen er så lav, at det slet ikke kan betale sig at forsøge at krybe udenom. Når man bliver myndig som 18-årig, skal man have et selvstændigt campingpas til campingpladserne og kan altså ikke længere høre under forældrenes. Det er dog muligt at få udstedt et selvstændigt pas, allerede når man er fyldt 15, men hvis man er yngre, kan dette kun ske med forældrenes samtykke.

Campingpasset giver dig mange muligheder


Med et campingpas i bagagen kan du nyde campinglivets glæder enten i telt eller campingvogn og du har mulighed for, at holde en ferie hvor du er tæt på familie og venner. Mange campingpladser udbyder forskellige aktiviteter, så der er nok at lave for hele familien, men mange campister vægter det, at være sammen med deres kære højst.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev med spændende artikler og gode tilbud på rejser.
 
Tilmeld   Afmeld
Nu 14.353 modtagere.


Populære sider


RSS | © HEPHEY 2002 - 2007

Campingpas
Her er du  :   Camping   >  Campingpas